Trykket af tomheden

Føler mig helt tom inden i. Jeg har fået revet hvert et håb, om at vores forhold kunne blive bedre og at du kunne ændre dig, direkte ud af min krop, kastet ned på jorden, hvor du står og tramper på det, ligeglad med mig men tænker mere på dig selv, hende, og det liv du nu har valgt frem for mig. Jeg kan ikke klare følelsen af ikke at være god nok mere. Jeg har prøvet og prøvet. Prøvet ikke at spørge ind til for meget for ikke at sørge dig, selvom uvisheden har ædt mig op inden i og jeg i virkeligheden fortjener en forklaring. Prøvet at acceptere dig, dine fejltagelser og prøvet at forstå hvorfor du har handlet som du har. Prøvet at tilgive den måde du svigtede ikke kun mig, men de 2 personer der betyder mest for mig i hele verden, uden at lade hadet tage over den kærlighed jeg har aller indens for dig. Prøvet at forstå og acceptere dine valg. Prøvet at være glad på dine vegne, selvom jeg inders inde ikke har kunne døje noget af det. Prøvet at opføre mig pænt, smile, nikke, gøre alt du har bedt mig om for at hun skulle kunne lide mig, fordi  jeg vidste det ville gøre dig glad. Prøvet at snakke med dig og prøvet at give udtryk for de følelser jeg ellers aldrig har ville lukke ud.
Men hver gang, hver gang har du svigtet mig. Du forlod mig, uden noget grund, uden nogen forklaring, uden andet end følelsen af at jeg ikke var god nok, at jeg ikke var elsket, at hun betød mere. Du har løjet over for mig, fortalt mig usandheder for at have en bedre undskyld for de forkerte beslutninger og handlinger du nu ikke kan tage andsvar for. Du har aldrig gjord andet end at tænke på dig selv, gjord alt for at få din vilje, lige glad med hvordan det sørgede mig eller andre. Du har uden nogen forklaring forændret mit liv fuldstendig fra den ene dag til den anden. Du har fået mig til at gøre ting jeg ikke har kunne lide, totalt uviden om den smerte du har bragt mig, fordi du ikke har kunne se ud over andre end dig selv. Du har hørt, men aldrig lyttet når jeg har talt til dig, når jeg har åbnet mit hjertet i tillid til at du ville være der for mig, har du aldrig hørt mit råb om hjælp og min bøn til at komme tættere på dig. Gang på gang har du svigtet mig. Og hver gang skær det mig lige så dybt i hjertet og tager et lille stykke af, som jeg sikkert aldrig for igen. Du ændre dig nok aldrig. Men det værste af det hele er, at hver gang, hver evig eneste gang du har forladt mig, råbt af mig, smidt mig ud, svinet mig til, forlanget noget af mig, fået mig til at føle at jeg ikke er god nok, efterladt mig uden noget forklaring, løjet, holdt ting hemmeligt for mig, svigtet mig, svigtet mig og svigtet mig igen. Hver gang er det som om det overhoved ikke rør dig. Mine tåre, mine ord, mine håb, mine tilgivelser, mine anstrengelser, mine tanker, min ulykke, det er alt sammen tomt for dig. Det betyder intet! Og alligevel bliver jeg ved. Bliver ved med at holde på håbet og drømmen om at det nok en dag vil ændre sig, at du måske elsker mig, at du en dag vil lytte og forstå, at du en dag vil kunne se hvordan dine valg ikke blot påvirker dig men også mig, at jeg vil kunne snakke med dig, stole på dig, og frem for alt kunne tilgive dig.
Jeg hader dig så inderligt for alle de ting du har gjord mod mig og alligevel kan jeg ikke få mig selv til at holde op med at have ondt af dig, tænke at du bare ikke ved bedre, at du ikke altid har haft det nemt, at du flygter. Det jeg hader mest ved dig er, at efter alt det du har gjord mod mig, elsker jeg dig stadig så inderligt at jeg ved det aldrig er noget der vil kunne forsvinde. Jeg vil altid elske dig og du vil altid være en del af mit liv. Men hvordan vi vil leve sammen, er jeg nu mere i tvivl om end nogen sinde før..

Her er lidt flere billeder fra sidste skoledag:

Det skal lige siges at de her billeder blev taget efter vandkamp og alt det der, så vi ser riimlig fucked ud :-D hehe.. Men vi hyggede os! 

Mig og min putte på billederne ♥♥♥

- Amira

Så er der sommerferie!! Eller det har der jo faktisk været i nogle dage nu, og jeg elsker det!
Sidste uge gik rigtig godt som forventet, og jeg fik sagt ordentlig farvel til de fleste fra klassen og skolen i hele taget. Musikfestivallen var rigtig hyggeligt. En af dagene lå vi bare ude i solen og solet os, sov lidt og snakkede om diverse ting. Det var super hyggeligt, og jeg kom meget tættere på nogle jeg måske ikke har haft snakket så meget med før. Vores optræden gik også rigtig godt, og der var flere der kom op til os senere og sagde at vi var super gode osv.
Dimensions festen var også super hyggelig! Der kom en masse rørende indslag, og vi kom også med nogle som alle syntes var rigtig gode. Alt i alt tror jeg de fleste havde en fantastisk aften. (der kommer nogle billeder senere) 
Sidste skole dag var sådan lidt blandet.. Det regnede hele dagen så det var rigtig trist, og derfor blev det rykket op på skolen. Men det var stadig en hyggelig dag da jeg fik sagt farvel til alle lærene og nogle af de andre elever. 
Om aften mødes hele klassen bortset fra en, der var taget på ferie, så igen til vores allersidste "klassefest". Nogle blev riimlig stive, mens jeg selv var rimlig ædru det meste af aftenen, men havde da stadig en super hyggeligt aften. Fik snakket med nogle andre end jeg plager, og det var meget rart. Det skete nogle ret vilde og uventede ting, men gør der ikke det til en hver fest næsten? :-D 


Kommer til at savne dem alle sammen rigtig meget! Men ved vi kommer til at ses igen en dag, og kan ikke vente.. 

(Fra sidste skoledag) 

♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥

- Amira