Usikkerheden tager overhånd

Hun tog hendes smarte dyre tøj på for at skjule mærkerne på ryggen. Hun tog en masse foundation på for at skjule det blå mærke omkring hendes øje. Hun tog sin store flotte taske med for at skjule hendes barberblad dybt nede i. Hun kom med en masse smarte kommentarer for at skjule hendes usikkerhed. Hun mobbede de store fordi hun var jaloux. Hun slog de små fordi hun aldrig selv har lært andet. Hun løj og stjal fra hendes venner fordi ingen nogen sinde har lært hende mellem rigtig og forkert. Hun skred fra kæresten fordi hun var bange for at bliver såret. Hun kastede op ude på badeværelset fordi de havde sagt hun var fed. Hun fik dårlige karakterer fordi der aldrig var noget der havde gidet hjulpet hende. Hun gik i seng med en masse forskællige drenge for at blive bekræftet i at hun var god nok. Men hun kunne aldrig have følelser involveret på grund hendes far der havde voldtaget hende hele hendes barndom. Hun sov i en forskællig drengs seng hver aften fordi hun ikke selv havde et sted at sove. Hun havde ingen familie efter hende far havde dræbt hendes søster og moren begik selvmord. Hun havde ingen grund til at leve med kæmpede alligevel videre. Hvorfor kan man måske spørge dig selv?

Min mening med denne her tekst er at man skal noget gange passe på med at dømme folk på hvordan de ser ud, klæder sig eller opføre sig. Der er altid en historie bag, og der er altid en forklaring. Men hvis ingen griber ind, eller hvis ingen prøver at hjælpe vil man aldrig finde den, og det kan ende galt. 

- Amira