.....

Jeg tror aldrig nogensinde jeg har været så rasende som jeg er lige nu! De sidste 2 år har jeg gået og pleaset, og opvartet dig, og gjord alt for ikke at gøre dig ked af det, eller sur. Jeg har gået og holdt alle mine følelser inde for din skyld, fordi du har den tilstand du har, så jeg har haft ondt af dig, og har været utrolig bange på dine vegne. Hver gang folk har snakket ondt om dig, har jeg bare lukket ørene, og hvis folk sagde noget om dig til mig hørte jeg ikke på dem. Jeg har gået og været bange og har skjult mig, og mine rigtig følelser alt for længe. Jeg har taget alt det lort du har smidt efter mig, og stadig ikke sagt noget. Men i dag hældte du den sidste dråbe i mit glas, og det tippede. Jeg kan ikke holde til det mere! Også når jeg endelig åbner mig overfor dig, og for en gang skyld fortæller mine rigtig følelser, opføre du dig bare som det største svin, som jeg overvejer om du måske i virkeligheden er. Jeg har ikke lyst til at snakke med dig, se på dig, høre på dig, eller have noget som helst med dig at gøre. Jeg sidder og kigger vores beskeder igennem, og det gør mig mere og mere sur. Det er din skyld at jeg har haft de værste 2 år i hele mit liv. Det var dig der forlod mig, det var dig der sårede mig da jeg troede du var den sidste der kunne finde på det, det er dig der er så egoistisk at det går ud over mig hverdag, det er din skyld at mig og min familie har problemer hverdag, og det er din skyld at jeg ikke kan få opfyldt og udlevet mine drømme! Jeg er så træt af at du skal ødelægge ting for mig, gang på gang...