A week in hell!

Har været hjemme hele ugen bortset fra tirsdag. Det har været en utrolig kaotisk uge, med mange hårde udfordringer, oplysninger, og ændringer. Ugen blev sparket godt og grundig igang om mandagen da jeg skulle ind på Rigshospitalet for at tjekkes for noget jeg har været utrolig nervøs for i rigtig lang tid. Det var ikke kun mig det involverede, der var også 2 andre mennesker der betyder alt for mig som også er/var i risiko. Jeg har gået med en byrde på mine skuldre i utrolig lang tid nu. Jeg har gået og været pisse nervøs og bange, og som den store idiot jeg er har jeg ikke kunne lide at snakke om det. Så hver gang der er nogen der har spurt mig om jeg var okay, har jeg bare svaret at jaja jeg har det fint, og bla bla bla...  Jeg var lige ved at bryde sammen i klassen her i sidste uge da jeg fik en opkaldring midt i klassen der omhandlede emnet. Heldigvis var der en af mine veninder der hurtigt kunne se på mig at jeg ikke havde det så godt, så hun træk mig hurtigt med ud på toilettet. Jeg fik tåre i øjnene, men tog mig hurtigt sammen igen, som jeg altid gør. Det er sådan jeg "overlever" i svære situationer. Hun gav mig et kram og vi gik ind i klassen igen. Det betød rigtig meget for mig at hun var der, og lige trak mig til side. Vi er faktisk ikke speciel tætte eller noget. Altså vi er rigtig gode veninder og jeg elsker hende, men hun har aldrig været en af dem jeg har været mest sammen med eller noget. Og derfor betød det på en eller anden møde endnu mere for mig at hun stadig "var der for mig". Man siger at når man er nede får man ofte hjælp de mest uventede steder fra, og det kan jeg bekræfte at det fik jeg. I hvert fald den dag. 

Selve mandagen var ikke særlig sjov. Jeg var utrolig nervøs og anspændt hele dagen. Også har jeg også haft noget problemer med en bestemt person som vi ikke har fået redt ud endnu. Og den person var til stede det meste af dagen. Nogle af prøverne var ikke så slemme, men nogle var virkelig ubehaglige og gjorde ondt. Da jeg endelig var færdig med alle prøverne var det bare med at vente på resultatet. Det var nok nogle af de længste 45 minutter i mit liv. 45 minutter er fandeme også lang tid at vente på et svar, når det svar er noget der kommer til at påvirke resten af ens liv. Resultatet var heldigvis forholdsvis positivt! I hvert fald i mit tilfælde... Jeg blev utrolig glad da jeg kom ud fra hospitalet, men på den anden side havde jeg en følelse af at det desværre ikke er helt slut endnu. Og selvom mine odds er på den positive side, er der en anden som jeg elsker over alt på jorden, som desværre ikke har de samme odds som mig. Overhovedet! Og det får mig til at føle mig utrolig egoistisk at jeg stadig blev glad på mine egne vegne. Jeg har ingen gang nået at få snakket med nogle af mine veninder om det her endnu, da jeg ikke har været i skole, og har været for syg siden til at ringe eller andet.

Det er så en anden ting. Og tirsdagen, dagen efter prøverne osv. var  jeg rigtig træt og havde det heller ikke for godt, men tænkte at det nok bare var fordi jeg havde gået og været så nervøs, og fordi der havde været så meget stress og pres de sidste par dage. Men så vågnede jeg pludselig om natten og havde sindsygt ondt i mit venstre øre. Jeg begyndte at græde fordi det simpelthen gjorde så ondt. Er normalt ikke typen der piber, men det gjorde sindsygt ondt, og kunne slet ikke holde tårene inde. Jeg tog 2 smertestillende og prøvede at falde i søvn igen. Men det var ret håbløst. Tror jeg sov en time den aften, ellers lå jeg bare og kunne ikke sove pågrund af smerten. Jeg blev selvfølgelig hjemme onsdag. Hele dagen blev jeg ved med at have ondt i øret og om aftenen begyndte jeg også at få ondt i det andet øre. Det var rigtig slemt og jeg fik flere smertestillende. Jeg tager normalt aldrig piller, da jeg b.l.a. er ret meget imod det, og ved hvor dårligt det er osv. Men har aldrig prøvet at noget gjorde så ondt, og selvom jeg havde fået smertestillende kunne jeg stadig ikke fortage mig noget fordi det gjorde så ondt. Har også haft ondt i halsen i noget tid men det har ikke været så slemt. Men i løbet af onsdagen begyndte det at blive værre og værre. Har bare haft det af lort til for at sige det lige ud. Idag var jeg så til lægen. Først tjekkede hun mine øre, så min hals og mine lunger. Efter hun havde tjekket mig sagde hun at hun gerne lige vil ha taget en blodprøve på mig. Jeg blev ret nervøs og frøgtede for hvad det mon kunne være der var galt med mig. Jeg kunne åbenbart ikke få taget en blodprøve alligevel fordi der var noget galt med deres apparat eller sådan noget, så hun tog nogle andre små prøver på mig. Jeg skulle sætte mig ud og vente i mens hun lige fik svar på prøverne. Da jeg sad i vente værelset kom jeg til at tænke på hvordan jeg havde siddet i næsten samme situation kun 3 dage før. Hvor uheldig har man lov til at være. Jeg blev kaldt ind, og hun for talte mig at jeg både havde mellemørebetændelse på begge øre, og det er åbenbart rigtig slemt på det ene. Udover det har jeg også halsbetændelse og feber. Og som om det ikke er nok har jeg også lige fået "mentos" så har pisse ondt i maven og har kvalme. Hun sagde også at det var som om der var noget med mine lunger, og hun var ikke sikker på om det var pga. at jeg har halsbetændelse, eller om det kunne skyldes noget andet. Jeg har før fået af vide at det var som om der var noget galt med mine lunge så det gjorde mig rigtig nervøs! 

jeg fik en recept og gik over på apoteket og fik noget medicin. Jeg skal tage 3 piller om dagen, som vil hjælpe på at behandle og fjerne betændelsen, og hele min hals, og så skal jeg også tage nogle smertestillende, pågrund af at smerten er så slem. Hun sagde at det så rigtig slemt ud og at jeg skulle huske at tage mine smertestillende fordi ellers ville smerten blive helt udholdelig. Hun sagde også at hun kunne se at min feber var stigende, så at jeg muligvis ville få det værre og værre. Og hun havde ganske ret. Resten af dagen idag har jeg bare fået det værre og værre, og har bare ligget i sengen og har nærmest kun rejst mig når jeg har skulle på toilettet. Jeg tror aldrig nogen sinde jeg har været så syg, og haft så slemme smerte som jeg har haft her de sidste par dage, og stadig har. I morgen skulle jeg faktisk ha været til København og ha været i teateret, med min fætter. Har haft glædet mig rigtig meget, men det bliver jo desværre ikke til noget, da jeg jo er sengeliggende. Det er pisse arveligt, og det irretere mig at det eneste gode der skulle ske denne uge ikke kommer til at ske alligevel. Jeg havde faktisk glædet mig lidt til at komme i skole igen efter ferien, da det ikke er skide hyggeligt at være hjemme her for tiden af forskellige grunde, men det blev jo så heller ikke til noget. Savner mine venner rigtig meget, og er pisse raskløs da jeg ikke kan fortage mig en skid pga. mine smerter. Det er jo selvfølgelig også derfor at jeg ikke har haft blogget her de sidste par dage. Tog min medicin og 2 smertestillende for en times tid siden, så smerterne er lidt mildere nu, og det var også derfor jeg tænkte at så ville jeg skynde mig at blogge, og fortælle jer lidt mens jeg havde chancen :-) Sidder og "prøver" at høre musik, men kan ikke høre så skide meget på nogle af mine øre, så det er lidt nederen... Har fået vendt fuldstendig om på nat og dag, da jeg slet ikke kan sove om natten fordi jeg har så mange smerter, og så er jeg selvfølgelig mega træt om dagen, og det er jo der jeg får mine piller så der falder jeg altid i søvn timen efter hvor de virker bedst, og så vågner jeg igen når smerter begynder at blive rigtig slemme igen. 

Har ondt i ørene, hovedet, halsen, nakken, maven, og får hedeture og begynder at fryse nogle minutter efter. Fuck det stinker at være syg!! Det her har 'inded', været en uge i helved.. 

- Amira