Hvem er jeg?

Jeg er så forvirret hele tiden.. Jeg ved ikke hvad jeg vil, og hvad jeg ikke vil. Jeg ved ikke hvad/hvem jeg kan lide, hvad/hvem jeg ikke kan lide, hvad/hvem jeg måske kunne komme til at kunne lide, og hvad/hvem jeg måske har kunne lide.

Jeg ved ikke om det jeg er ved at rode mig selv ind i, virkelig er noget jeg har lyst til at være en del af. Kan jeg overhovedet lide dig, eller prøver jeg bare at overbevise mig selv om at jeg kan, for at glemme ham jeg i virkeligheden kan lide, men ikke kan få. Er det overhovedet udelukket at jeg kan få ham den anden, eller er det bare mig selv der sætter en mur op som jeg altid gør. Og er den eneste grund til at jeg måske ikke kan lide dig at jeg bare ikke har lyst til at mit liv bliver mere kompliceret lige nu. 

Jeg har aldrig været så meget i tvivl om hvem jeg er, som jeg har været her de sidste par dage... Hvem er jeg enlig? Hvilken stil har jeg? Hvordan er min type? Hvad for noget musik kan jeg lide? Hvad vil jeg i fremtiden? 

Hvem er jeg?

Jeg er pisse bange for ikke at vide hvem jeg selv er. For hvis jeg først ikke ved hvem jeg er, ved jeg jo heller ikke hvordan jeg vil reagere i forskellige situationer. Og det var den aften fx. et godt eksempel på. Jeg var i tvivl om hvad jeg skulle gøre, og hvad jeg havde lyst til. Så derfor gik jeg bare med på det, og gjorde det. Men nu fortryder jeg det faktisk, selvom det er en lillebitte ting har det stadig en stor betydning for mig. Flere af de ting jeg gjorde/sagde den aften, er ikke den person jeg ved jeg i virkeligheden kan være. Jeg er bange for at folk måske får det forkerte indtryk af mig. Men på den anden side ved jeg ikke helt hvilket indtryk, jeg overhovedet vil have at folk får. 

Jeg står jeg kigger på dig. En helt fin, god og virkelig sød dreng, som rigtig godt kan lide mig, og alligevel er du ikke god nok. Hvad fanden er der galt med mig. Hvad forventer jeg. Og så er der ham den anden, også virkelig sød osv. men jeg ved ingen gang om du kan lide mig længere, og om du overhovedet er færdig med hende den anden, og hvordan vi overhovedet ville kunne få det til at fungere. Men alligevel kan jeg ikke få mig selv til at glemme dig. Jeg kan ikke få dig ud af hovedet. Den aften hvor vi bare lå og snakkede sagde du nogle ting som fik mig til at ændre hele mit synspunkt på os. Og efter de ting jeg har fået af vide idag, er jeg endnu sikre på at det jeg fornemmede ved dig den aften var ægte. Men alligevel er det hele så kompliceret. Jeg vil ikke kunne lide dig! Men man kan jo ikke selv styre sine følelser.... 

Har hørt at man godt kan miste sig selv, hvis man er omgivet af kaos. Hvilket man godt kan sige at jeg er. Men hvad hvis den kaos ikke liiige er til at komme ud af. Hvad gør man så? Hvordan finder man så sig selv igen? 

Hvem er jeg? Og hvad vil jeg?

Det vil her og med være min mision at prøve på at finde mig selv. Hvordan man nu ellers gør det? Koste hvad det vil. Ønsk mig held og lykke, jeg får bug for det! 

- Amira